Mikael Simpson belejrer Nørrebro

I mandags skrev vi om Mikael Simpsons kommende Danmarksturné, men ganske overraskende var der ingen Sjællands-koncerter at finde.

Det er der dog blevet rådet bod på nu, eftersom Simpson har annonceret tre sid-ned-koncerter på Nørrebro Teater fra den 14. – 16. oktober.

De tre koncerter vil alle være todelte, så publikum udover en fuld koncert med Mikael Simpson og Sølvstorm også vil kunne lægge øjne og ører til et kortere set med numre fra albummet ‘Vi sidder bare her’, som Simpson sidste år sendte på gaden sammen med Jørgen Leth og Frithjof Toksvig.

Trioens album blev her på siderne fornemt modtaget af fem stjerner sammen med følgende kommentar: »Albummet kræver koncentration, men det lønner sig. Pak dig ind i et par hovedtelefoner og erstat virkeligheden med Leth, Simpson og Toksvigs forunderlige univers«.

Forsalget starter på mandag den 18. maj via Billetlugen.dk, og der er 600 pladser til hver koncert.

Føj koncerten den 14. oktober til din egen kalender HER.

Føj koncerten den 15. oktober til din egen kalender HER.

Føj koncerten den 16. oktober til din egen kalender HER.

Mikael Simpson og Sølvstorm + Jørgen Leth, Mikael Simpson & Frithjof Toksvig
14., 15. og 16. oktober
Nørrebro Teater, København N
Pris: Ikke offentliggjort

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af