Beth Ditto laver tøj til store kvinder

At Beth Ditto er en kvinde med stærke holdninger til køn og skønhedsnormer er de færreste nok i tvivl om. Og med hensyn til sidstnævnte arbejder hun aktivt på at gøre op med mode-industriens cigaret-tynde kropsidealer, hvilket hun understreger hun med sin egen kollektion for plus-størrelser for mærket Evans.

Kollektionen kan erhverves fra den 9. juli og består blandt andet af all over print-kjoler, domino-mønstrede nederdele og stumpe-jakker. I øvrigt to dage efter at Ditto sammen med resten af Gossip giver koncert på Lille Vega.

Til koncerten vil man uden tvivl kunne opleve en del sange fra Gossips seneste album ‘Music For Men’, der udkom for godt en uge siden. Her på siderne blev albummet belønnet fire stjerner af vores anmelder, der kaldte det for en »melodisk helstøbt albumoplevelse med en uovertruffen moderne rockdiva i fuld firspring«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af