Pearl Jam klar med nye rockudladninger

I starten af februar kunne vi løfte sløret for, at grunge-veteranerne Pearl Jam var klar til at gå i studiet for at indspille et nyt album. Og nu lader det til, at bandet har færdiggjort arbejdet. Gruppens kommende album er nemlig blevet beriget med titlen ‘Backspacer’, og indtil videre er langspilleren fastsat til at udkomme den 22. september.

Albummet er Pearl Jams niende af slagsen, og man skal helt tilbage til 1991 for at finde bandets debut ‘Ten’. ‘Backspacer’ er produceret et den legendariske rockproducer Brendan O’Brien, som tidligere har hjulpet til på fire af Pearl Jams album, dog senest på ‘Yield’ fra 1998.

Som opvarmning til den kommende udgivelse lagde Pearl Jam i mandags vejen forbi The Late Show på amerikansk tv, som nu har fået Conan O’Brien som vært i stedet for Jay Leno, og her spillede bandet det nye nummer ‘Got Some’. Se bandets optræden plus Conans lille introduktion HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af