The Dead Weather udfordrer på Soundvenue High 5

Selvfølgelig har vi fået en ny førsteplads på Soundvenue High 5. Mew er nemlig blevet stemt direkte ind som nummer et på listen, og her forfølges trioen af Grizzly Bear, som holder sidste uges placering. Nytilkommerne fra Dúné indtager tredjepladsen, mens Sonic Youth og Wilco feat. Feist runder listen af.

I front for denne uges contenderfelt finder man supergruppen The Dead Weather, som blandt andet består af Jack White og The Kills’ Alison Mosshart, der udfordrer med den garage-inficerede og energiske rocksag ‘Treat Me Like Your Mother’. Herudover er der med ‘David’ nyt fra de shoegazende svensker-poppere The Radio Dept., og dansegulsvenligt guitarlir fra danske Kiss Kiss Kiss på ‘Broken Hearts’. Med ‘It Ain’t Gonna Save Me’ er nye lo-fi-indsprøjtninger fra slacker-punkeren Jay Reatard, mens ‘Morskaben’ byder på mørkstemt electro-pop fra danske Kim LAS.

Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd’er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Charlotte Dyrberg fra København N og David Raasthøj Mathiesen fra Greve.

Lyt og stem på Soundvenue High 5 HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af