Elton John hjælper Alice in Chains

Husker du duetten imellem Nick Cave og Kylie Minogue på ‘Where the Wild Roses Grow’ og Jack White og Alice Keys’ samarbejde på James Bond-sangen ‘Another Way to Die’? Igennem tiderne har vi set mange sære konstellationer på tværs af musikverdenen. Og nu ser en ny dagens lys, når pop-ikonet Elton John medvirker på de garvede amerikanske grungerockere Alice in Chains’ nye album ‘Black Gives Ways to Blue’, der udkommer den 28. september.

Elton John sidder ved pianoet på albummets titelnummer, og ifølge Rolling Stone har begge parter været tilfredse med samarbejdet. Sanger og guitarist guitarist Jerry Cantrell udtaler således, »at gå ind i studiet og se nodearket til den sang på Eltons piano gjorde det meningsfyldt på så mange forskellige niveauer«.

Alice in Chains var en etableret del af grunge-scenen tilbage i begyndelsen af 90’erne sammen med sværvægtere som Nirvana, Pearl Jam og Soundgarden. De har udgivet fem studiealbum, og det sidste af slagsen, der blot bar titlen ‘Alice in Chains’, udkom i 1995. Gruppen ser i dag noget anderledes ud, da frontmanden fra dengang Layne Staley døde af en overdosis i 2002. Nu står Cantrell ved roret, og ‘Black Gives Ways to Blues’ er en dedikation til Staley.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af