Kings of Convenience indtager Soundvenue High 5

Noget kunne godt tyde på, at I har kastet jeres kærlighed på The Rumour Said Fire. For fjerde uge i træk ligger den danske indierock-kvartet nemlig nummer et på Soundvenue High 5. Her bliver de efterfulgt af en nykommer i form af Figurines, mens denne uges treer igen er Radiohead. Fjerdepladsen tager endnu en nyhed, Blue Foundation feat. Mark Kozelek, sig af. Og det betyder, at The Raveonettes må se sig forvist til femtepladsen.

Denne uges contender-felt føres an af Radiohead-frontmand Thom Yorke med Mike Mulcahy-covernummeret ‘All For the Best’ efterfulgt af den norske duo Kings of Convenience med deres jazzede guitarpop på nummeret ‘Boat Behind’. Herefter finder vi franske Air, der er rykket ind i feltet med drømmepop-nummeret ‘Sing Sang Sung’. Lige efter ligger Justin Vernon fra Bon Iver med sit sideprojekt Volcano Choir med nummeret ‘Island, IS’, og som denne uges sidste udfordrer finder vi den århusianske electro-duo Electrojuice feat. Negash Ali med mørk, forvrænget rapvokal tilsat tung, insisterende synthbas på nummret ‘Perfect’.

Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd’er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Troels Høegh-Larsen fra København K og Emil Schmidt fra Rungsted Kyst.

Lyt og stem på Soundvenue High 5 HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af