Laura Marling – fin folkseance

Når det kommer til singer/songerwritere, har kvinderne efterhånden overhalet mændene. Heldigvis. Det har der været flere albumeksempler på i løbet af året, og det var da også kvinder med guitar, flygel og længselsfulde stemmer, der var på programmet den sidste aften af Århus Festuges ‘2012’-arrangement.

»Kan I lide min banjo?«, spurgte Laura Marlings eneste medbragte musiker, Marcus Mumford fra bandet Mumford & Sons, hvilket publikum grinede meget af. Han havde lært sig et par danske sætninger, som han indimellem fyrede af, og det var den måde ham, der stod for det meste af publikumskontakten med gebrokne »Har i det fedt?« og »Tusind tak!«. Alt imens stod kun 19-årige Laura med guitaren om skulderen fremførte sine små fine folksange, der primært var hentet fra et kommende album.

Man kan ikke ligefrem kalde Marlings musik for originalt. Og problemet med guitar/sang-musik af den her slags er, at den tit bliver lige lovlig ensformig og indimellem lidt for stueren. Men med en voldsom smuk stemme, charme samt Mumford, der i et enkelt nummer formåede at spille både trommer, harmonika, rasleæg og synge på én gang, fik det hele den kant, der gjorde, at det ikke var svært at lade sig lokke med af de fine melodier.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af