Maps

Forandring fryder. Og selvom Maps’ debut ‘We Can Create’ var en fornøjelig overraskelse, er det opløftende at høre en kunstner, der formår at udvikle sin lyd så markant fra et album til det næste. Det gør efterfølgeren til en let fordøjelig omgang sur/sød electronoise – på den gode måde.

For hvor Maps aka James Chapman før var ret klar i sine referencer til shoegaze-bands som My Bloody Valentine, har han nu vendt sig mod en new wave-lyd. Tag for eksempel ‘Everything Is Shattering’ eller ‘Die Happy, Die Smiling’, hvor det er svært ikke at have New Order i baghovedet, når trommemaskinerne akkompagneres af synth i et bastant 125 bpm-tempo.

Det har selvfølgelig også sine begrænsninger at være så åbenlyst inspireret af ikoner som de to førnævnte. Og efter tre-fire gennemlytninger går det lige så stille op for én, at holdbarheden også er derefter. At James synger »You’re not happy and you’re not smiling. It hurts my soul to see you’re crying« i knap seks minutter på ‘Die Happy, Die Smiling’ er ren overkill. Ikke desto mindre har han bevaret niveauet fra debuten, hvis ikke overgået det. Forbillederne er bare skiftet ud.