Beak>

At gå på opdagelse i musikhistorien er en givende udflugt for langt de fleste bands. Nogen gange kan disse tidsrejser endda være den eneste vej frem mod noget nyt og personligt, hvilket for eksempel Interpols flirt med Joy Division er eksempel på. Andre gange tangerer disse inspirationer dog det rene tyveri. Beak> (ja, det staves sådan) er desværre eksempel på dette.

Bag det næbbede navn gemmer sig blandt andre Geoff Barrow, der som medlem af de banebrydende triphoppere Portishead, satte Bristol på musikkens verdenskort i 90’erne. Men hvor Portishead er pedantiske perfektionister, der bruger årevis på deres udgivelser, har Beak> skrevet og indspillet hele debutalbummet på bare 12 dage i et enkelt rum uden nogen form for overdubs. Desværre bliver disse strenge regler ikke honoreret til fulde, men i stedet blot et underligt farvel til det selvstændige udtryk.

Det letteste for en anmelder er at namedroppe en masse bands fra forgangne tider, men i dette tilfælde er det umuligt at gøre andet, for Beak> er ét langt ripoff af tysk krautrock fra 70’erne. En scene hvor bands som Neu!, Can og Amon Düül gjorde rocken psykedelisk, repetitiv og spacet.

Man skal være mere end godhjertet for at finde det mindste, der adskiller Beak> fra ovennævnte navne, udover 35 års forsinkelse, hvilket beklageligvis gør dem til intet andet en bleg pastiche. Så lad Barrow have sit fritidsband i fred og gå i stedet på opdagelse i originalerne, som er en sand guldgrube.