Method Man serverer rim i Århus

Alle rap-elskende århusianere kan godt begynde at pudse håndtegnene af, for den jyske hovedstad får snart besøg af en raplegende. Den 23. marts gæster den amerikanske rapper Method Man nemlig smilets by, hvor han deler rim ud på Train.

Wu-Tang Clan-medlemmet har tidligere gæstet Danmark til to udsolgte koncerter på Vega i 2006, hvor han optrådte solo, og i 2008, hvor han havde rap-kollegaen Redman med sig. Så det er første gang, at det århusianske publikum får fornøjelsen af den legendariske hiphopper, når han gæster den jyske hovedstad.

Til koncerten kan publikum endda være heldige at opeve nye numre fra Method Mans kommende album ‘Crystal Meth’, der er sat til at udkomme en gang næste år. Og hvis rapperen ikke skal ind og brumme den for ikke at betale skat, er det ikke det eneste, vi kommer til at høre fra ham til næste år. Her sender han nemlig også albummet ‘Yolanda’s House’ på gaden sammen med klan-kollegerne Raekwon og Ghostface Killah.

Tilføj koncerten til din kalender HER.

Billetsalget starter den 26. oktober kl.10 via Ebillet.dk.

Method Man
Den 23. marts
Train, Århus
Pris: ikke oplyst

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af