These New Puritans på vej med januar-album

Der var godt nyt for tilhængere af mørk postpunk, da engelske These New Puritans sidste år spillede debutalbummet ‘Beat Pyramid’ på banen. Og hvis du dengang var i målgruppen, kan du godt skrue forventningerne i vejret, for den udgivelse følger englændere op på til januar 2010 med deres andet studiealbum ‘Hidden’.

Nyheden om det kommende album kan læses i det engelske modemagasin Arena Homme, og det er ikke første gang bandet har været i berøring med modeverdenen. Inden debuten leverede kvartetten nemlig underlægningsmusik til et modeshow af den franske designer Hedi Slimane, hvilke var med til at sikre dem opmærksomhed fra musikbranchen. 

Nypuritanernes første fuldlængde blev modtaget med stor begejstring og fem stjerner af vores anmelder, der blandt andet skrev, at »’Beat Pyramid’ er et dybt fascinerende værk, der nok bærer tydeligt præg af postpunkede forbilleder, men samtidig suger dig ind i et konstant udfordrende og klaustrofobisk univers«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af