Music For Dreams lancerer nyt klubkoncept

Danseglade københavnere får snart endnu mere at se frem til. Pladeselskabet Music for Dreams gør nemlig sit for at sikre underholdende aftener til musikinteresserede klubgængere, og det kommer der nu festrækken The Face Club ud af. Klubben vil være at finde på forskellige københavnske lokationer fra uge til uge.

Det første arrangement løber af stabel fra kl. 22 på fredag den 6. november. Det sker på Dunkel i det centrale København. Og ved den lejlighed bliver der fyret op under festen med dels dj-optrædener fra blandt andre Kenneth Bager, Pelle fra White Pony DJ Team og Matt Vega, dels koncert med den elektroniske duo Kenton Slash Demon (billedet) som har rod i københavnske When Saints Go Machine.

The Face Club slutter året af i hiphoppens tegn med releaseparty for en ny gratis udgivelse fra Music for Dreams-signede Specktors. Det sker på Kødboderne 18 på en ikke nærmere fastsat dato i december. Ved samme lejlighed vil gruppen naturligvis selv være at finde på scenen.

Føj arrangementet til din kalender HER.

The Face Club feat. Kenneth Bager, Kenton Slash Demon, Pelle m.fl.
Fredag den 6. november
Dunkel, København K
Pris: Fri entré indtil kl. 01, derefter 30 kr. 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af