Ã…rtiets danske album: Top 15-6

15. Peter Sommer ‘Til rotterne, til kragerne, til hundene’ (2008)
I årtiet hvor overfladisk selviscenesættelse nåede nye højder, blottede Sommer tænderne og sindets inderste afkroge og holdt et spejl op for sig selv og os andre. Refleksionen var ikke altid køn. Til gengæld er det Sommers mest spændende og kompromisløse album tekstmæssigt og musikalsk. Konfronterende og melodisk rockmusik.

14. Bikstok Røgsystem ‘Over stok og sten’ (2005)
Det kunne lyde som et halsbrækkende forsøg at tilsætte danske rim til hårdtpumpende jamaicansk dancehall. Men med sprogligt overskud og smittende omkvæd lykkedes det til topkarakter. Det slingrende skæve tekstunivers spænder fra grinagtigt til skarpt. Kendt for det første og lige så undervurderet for det sidste.

13. Speaker Bite Me ‘If Love Is Missing It Must Be Imposed’ (2000)’
Kærlighed er ikke for svage sjæle og slet ikke i armene på Speaker Bite Me, der på deres tredje album viste hvem, der styrer distortionpedalen herhjemme, når det handler om sofistikeret støjrock. Langsomme, isblå kærlighedssange med en distinkt skandinavisk melankoli der lossede de evindelige Sonic Youth-sammenligninger ad helvede til.

12. Junior Senior ‘D-D-Don’t Don’t Stop the Beat’ (2002)
Duoens største hæmsko var måske altid, at de fik deres smittende og legende pophybrider til at lyde så letkøbte. For de var og er alt andet. I en sand inspirationsheksekedel blander debutalbummet klubbens virkemidler med gamle rockdyder – og næsten alt der imellem. Lidt af en milepæl for sin tid.

11. The Raveonettes ‘Lust Lust Lust’ (2007)
Man kan sagtens beskylde Sune Wagner for at være en skabelonrytter, men med deres fjerde album viste han og Sharin, at de ikke var bange for at udfordre retrorock-fetichen. The Jesus and Mary Chain-støjen fik for alvor plads, og ’Aly Walk With Me’ var et af duoens mest ambitiøse øjeblikke.

10. Diefenbach ‘Set and Drift’ (2005)
Fra ordløs og murrende postrock til liflige vokalharmonier i Beach Boys-stil. Diefenbachs forvandling fra snævert genreband til mere bredt appellerende rockband med internationalt snit må have gjort mindre dygtige og modige kolleger grønne af misundelse. Gruppen risikerede fodfæstet og tog tre skridt fremad uden af miste sit ståsted.

9. Choir of Young Believers ‘This Is For the White in Your Eyes’ (2008)
Jannis Noya Makrigiannis troede på sig selv og sine sange, der med udgangspunkt i en stille singer/songwriter-tradition forvandlede sig til sublime symfonier via storladne stryger- og korarrangementer. Med skrøbelig melankoli og sikre melodier beviste han, at der godt kan være højt til loftet på den danske indiescene.

8. Tiger Tunes ‘Absolutely Worthless Compared to Important Books’ (2003)
De jyske tigres debut slog ud på flere respektbarometre. Legendariske John Peel gav deres demoer airplay, da de endnu blot var i killingestadiet, og vi kvitterede med seks stjerner for et af årtiets allermest festlige danske album. Det umage miskmask af søde C64-tunes, fulderiks-breakbeats og knuselskelig indiepop holdt desværre ikke til mere end den ene skive.

7. Under Byen ‘Der er mig der holder træerne sammen’ (2002)
Det otte mand store ensemble fik igen sat Århus på land- og lydkortet med et udtryk, der både var dybt personligt og dybt bevægende. Under Byens andet album var en oversanselig oplevelse, der med Henriette Sennenvaldts hviskende sang talte direkte til krop og sjæl, så man blev suget ind i det kunstneriske kosmos.

6. Mew ‘No More Stories…’ (2009)
Ikke mere pressebenovelse over hippe producere. Ikke flere kokette henvisninger til privilegerede forstadsbaggrunde. Ikke mere om Johan, der skred, og Jonas med stemmen. Albummet er først og fremmest fortællingen om tre fyre, der stjal opmærksomheden, fordi deres bud på tidens toner, simpelthen var for godt til at afslå.