Det nye årtusindes første årti går på hæld, det kræver en status, og den tilbyder vi i Soundvenue Decade Issue, der rammer gaden i dag. Her giver vi vores version af det bedste og værste fra de seneste ti år. Vi vover pelsen og udvælger de 50 vigtigste øjeblikke med alt fra Napster-retssagen og Roskilde-ulykken over Nipplegate og Youtubes fødsel.
Vigtigst af alt har vi lyttet os igennem de mest markante album fra det seneste årti og fundet frem til de 100 absolut bedste. 75 udenlandske og 25 danske. Mød blandt andre M.I.A., Mew, The Strokes, Figurines, Radiohead, Arcade Fire, Daft Punk, The Raveonettes, Animal Collective, Interpol, LCD Soundsystem og mange flere.
Sidst, men ikke mindst har vi gjort noget af et scoop, idet de ellers meget pressesky mandfolk i Malk de Koijn har indvilget i at sætte sig ned med os til en snak om deres sagnomspundne mesterværk ‘Sneglzilla’ fra 2002, der naturligvis også optræder højt på den danske top 25.
Køb magasinet HER.
Vil du i fremtiden modtage magasinet i din postkasse, så meld dig ind i Soundvenue Friends HER.