Dinosaur Jr.-frontmand starter nyt band

Selv om det for fire år siden lykkedes J Mascis at gendanne sit gamle band Dinosaur Jr., har den garvede indie-musiker tilsyneladende stadigvæk blod på tanden til at prøve nyt. Han har nemlig startet et nyt band under navnet Sweet Apple. Og efter der for nyligt blev skrevet kontrakt med pladeselskabet Tee Pee, kan man nu se frem til bandets debutalbum ‘Love and Desperation’, der er på gaden den 30. marts.

Udover Mascis, der siden midten af 80’erne har svunget guitaren i Dinosaur Jr. og senere solo med backingbandet The Fog samt siddet bag trommerne i bandet Witch, tæller Sweet Apple Dave Sweetapple, som ligeledes spiller i Witch, samt Tim Parnin og John Petkovic, som står for henholdsvis guitar og vokal i bandet Cobra Verde.

Sweet Apple blev dannet, efter Mascis og Sweetapple overtalte Peltkovic til at prøve at skrive nogle sange til et nyt band. Petkovic fortæller musikmagasinet Chart: »Jeg havde overhovedet ikke spillet guitar i flere måneder. Og ud af det blå kom alle de her sange«. Det følger Mascis op på med ordene: »Jeg fortæller folk, at jeg har reddet Johns liv ved at starte det her band, men de tror mig ikke«.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af