Opsamling 2009: Giana Factory

Efter at have gjort opmærksom på sig selv sidste år med nummeret ‘Go Bananas’ trådte Giana Factory for alvor frem i spot lightet med opvarmningstjans på Glasvegas’ forårsturné og den seje debut-ep ‘Bloody Game’. Læs her gruppens favoritskiver fra 2009.

I går: White Ponys 2009-favoritter
I morgen: WhoMadeWhos 2009-favoritter
Læs alle Opsamling 2009-artikler HER

Marie Fisker ‘Ghost of Love’
»Stemningen på ‘Ghost of Love’ er fantastisk og unik. Man bliver svøbt ind i en mørk verden af dystre twangede guitarfigurer, slæbende beats og Maries forførende, men kølige stemme. Musikken er meget billeddannende, og albummet er som et soundtrack til en utrolig sej film om lost love, desperation, forbudte længsler og livets smukke kantede vinkler«.

Yeah Yeah Yeahs ‘It’s Blitz’
»Yeah Yeah Yeahs er et fedt band med en utrolig power. De formår at lave pumpende festmusik, der er interessant i både sangskrivningen og produktionen. Blandingen af old school rock’n’roll-attitude og clubbet coolness er deres styrke, og Karen O er bare en fucking fed frontfigur. Sangene og arrangementerne på ‘It’s Blitz’ er herudover af utrolig høj kvalitet«.

Antony and the Johnsons ‘Crying Light’
»Det her album er simpelthen så fint. Det er storladent på en simpel og skrøbelig måde. Klaver, strygere og Antonys helt unikke stemme. Det er fantastisk, når nogen synger så specielt, at man efter at have hørt ham en enkel gang tydeligt kan fremkalde lyden af hans stemme i hovedet. Man bliver ført ind i et univers af hjerteskærende tekster og drømmende og stærke harmonier, som får dig til at stoppe med det, du laver, og sætte sig ned og kigge ud i luften«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af