AC/DC tænder op under Horsens

Først var det et sejlivet rygte, men nu er det endelig blevet bekæftet. AC/DC spiller i Horsens den 5. juni på Casa Arena. Her er der plads til 30.000 tilskuere, som under åben himmel vil kunne rocke med på australiernes legendariske sangkatalog.

Med i bagagen har bandet deres grammy-nominerede album ‘Black Ice’ fra 2008, og ligesom Angus og co. stadig kan fyre op under en solid rockfest, kan de også stadig sælge plader. ‘Black Ice’ er nemlig blevet solgt i syv millioner eksemplarer.

Det er knap et år siden, at bandet lagde Parken ned med et brag af en koncert, så der er god grund til at at glæde sig, hvis man skulle være så heldig at få fat i en billet til koncerten i Horsens. Dengang resulterede den massive efterspørgsel på billetter nemlig i et billetsalg, der gik i sort, stor set før det var begyndt.

Billetsalget starter fredag den 29. januar kl. 10 gennem Billetlugen.dk.

AC/DC
Den 5. juni.
Casa Arena, Horsens
Pris: 560 – 695 kr. + gebyr
Tilføj koncerten til din kalender HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af