Skotsk melankoli er godt. Især når det bliver fremført af de fem medlemmer i Frightened Rabbit. I 2009 spillede bandet for et begejstret publikum på Roskilde Festival, og nu er de klar til at gentage successen, når de den 6. april indtager Pumpehuset.
Den 1. marts udsender bandet sit tredje album ‘Winter of Mixed Drinks’, hvorfra singlen ‘Swim Until You Can’t See Land’ allerede er blevet udgivet. Videoen kan ses her. Derudover har bandet også haft tid til at skyde en video til albummets anden single ‘Nothing Like You’, hvor Frightened Rabbit sætter en tyk streg under, at de ikke har glemt, hvordan man skriver iørefaldende popsange om uforglemmelige ekskærester.
Er man interesseret i at se, hvad der er i vente i Pumpehuset, kan man tjekke en mini-koncert med de melankolske skotter ud her.
Billetsalget starter i uge 7 gennem Billetlugen.
Frightened Rabbit
Pumpehuset
6. april
Pris: 200 kr. + gebyr
Føj koncerten til din kalender HER