The Rapture fortæller om kommende album

Vi har tidligere fortalt, at et nyt album fra The Rapture er under opsejling i samarbejde med Philippe Zdar, der også har produceret Phoenix’ Grammy-vindende album ‘Wolfgang Amadeus Phoenix’. Nu er de taget til Zdars hjemby Paris , har åbnet lidt mere op for godteposen og fortæller til Pitchfork, at de forventer at være klar med albummet til juni eller juli.

Trommeslageren Vito Roccoforte fortæller: »[…] jeg vil sige, at det her album bliver mere som ‘Echoes’ end som ‘Pieces’ (‘Pieces of the People We Love’, gruppens seneste album, red.) – det bliver et bredere album. Det bliver ikke kun dansesange«. Derudover fortæller dancepunkerne, der nu er en trio, at de er en tredjedel igennem indspilningerne, og at de prøver at holde lyden organisk.

Saxofonisten/percussionisten/keyboardspilleren Gabe Andruzzi fortæller, at det, at de nu opholder sig i Paris, giver hele processen et mystisk og lidt magisk islæt. Derudover har han en afsluttende kommentar om albummet: »Vores nye album bliver fucking 100 gange bedre end iPad’en!«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af