You Asked: White Pony

I slutningen af sidste måned bød I ind med jeres bedste spørgsmål til albumaktuelle White Pony. Her giver Pato og Lasse Lyngbo svar på tiltale.


Husk du kan streame hele ‘K-Town Stomp’ på White Ponys Soundvenue-bandprofil


Bella Thorshave
: Hvad er hemmeligheden bag at vinde en iPod-battle?
Lasse: »Jeg så en iPod-battle i Århus sidste år imellem de lokale gymnasier. Et af holdene var fire piger, der var klædt ud som Princess Leia og dansede synkron-dans med lyssværd. De spillede pisse dårlig musik men vandt selvfølgelig stort«.
Pato: »Spil fejt. Hits, hits, hits…«


Kasper Holm
: Hvornår har man trimmet fuldskægget for meget?
Lasse: »Når man har skægstubbe oven på hovedet, så skal fuldskægget være godt trimmet. Hvis det bliver for langt, så ligner det, at man har sit hår omvendt på«.
Pato: »Hvad Lasse lige sagde!«


Philip Bender
: Hvorfor gik I væk fra ideen om kun at udgive singler? Hvis I selv kunne vælge, hvilken gæst ville I så helst have haft med på albummet og hvorfor?
Lasse: »Når man kun udgiver singler, så kommer alting til at handle om at lave radiohits, for den eneste måde at promovere en single på er igennem radio-airplay. Vi ville gerne lave nogle tracks, som kunne noget andet. For eksempel er det nummer, vi har lavet med Laid Back, der er fem minutter langt og indeholder en lang chillet guitarsolo. Den var aldrig gået i radioen, men på et album er der plads til sådan noget«.
Pato: »Vi fandt ud af, at hvis vi kun udgav singler, så ville der gå meget lang tid imellem, at vi kunne udgive noget, og efterhånden så havde vi en masse seje ting, så det var sgu mest ud fra logistiske overvejelser. Vi har stadig masser af folk, som vi virkelig gerne vil finde ud af noget med, men det skal nok komme«.
Lasse: »Vi prøvede at få fat på Robin S på et tidspunkt, men der var ikke rigtig hul igennem«.


Jonas Toft
: I stedet for at stille Pato spørgsmålet, hvad er det bedste ved Lasse og omvendt, vil jeg prøve den her: Pato, hvad irriterer dig ved Lasse, og Lasse: Hvad irriterer dig ved Pato?
Når nu I arbejder så meget sammen, må I gå på hinandens nerver engang imellem. Og hvordan bliver I gode venner igen? :-)
Lasse: »Der er ikke fordi, jeg ikke vil svare på spørgsmålet, men vi er faktisk meget sjældent uvenner. Vi har begge spillet i bands, siden vi var små, så vi kender det sociale spil rigtigt godt, og er gode til at styre uden om unødvendige konflikter. Socialt er det jo piece of cake at spille i en duo i forhold til at spille i et større band, hvor der meget let går børnehave i den«.
Pato: »Ethvert tæt samarbejde kræver, at man har en specialsyet arbejdsmetode, en indforstået studie-jargon og et roligt temperament, og dette ændrer sig jo, alt efter hvem man arbejder med, og hvordan dagsformen har det. Lasse har sine ting, som man ville kunne pege fingre af, og det har jeg så AFGJORT også. Men det kommer man hurtigt uden om, når man ved, hvad den anden kan udrette, og hvad det gør for helheden«.


Bo Birk Smith
: Hvor stort er jeres crew egentlig – hvorfor har i brug for så mange folk, når i dj’er?
Lasse: »Vi har normalt to sangere, en hypeman og en ekstra dj med, når vi er ude og spille – nogle gange flere. Vi laver en fest på scenen, som gerne skulle brede sig ned i salen. Lidt for mange dj’s står i hjørnet og er rigtig selvtilfredse, fordi de kan få to house-tracks til at køre i samme tempo. Flot. BPM-tallet står på cd-afspilleren for fa’en. Vi prøver at gøre noget mere, eller i hvert fald noget andet«.
Pato: »Vi leger med, hvad man kan udrette som dj-act. Vi prøver at hæve energiniveauet, så det nærmer sig en live-koncert, bare med bedre lyd. Vi hiver de folk med op på scenen, som vi ved fyrer op, og som sørger for, at festen bliver, som vi gerne vil have den. Vores hold er stramt, og vi har det for grineren. Skud ud til Sluzh, Pelle, Freja og Asbjørn. For bare at nævne et par stykker«.



Freja Seitzberg
: Har I en psyko rider med divakrav? Og i så fald – hvilke?
Lasse: »Vi spiller som udgangspunkt kun på standard Pioneer-dj-gear, for man skal kunne finde knapperne, når det hele koger. På den anden side spillede vi i december et gig på to discman’s, fordi arrangørerne havde glemt at skaffe nogle cd-afspillere, så vi er i virkeligheden ikke så kræsne«.
Pato: »Vi elsker hvide håndklæder… Det er faktisk vigtigt. Drikkelse til et tørstigt hold og en bid mad er heller ikke noget, vi kimser af«.


Camilla Berntsen
: Jeg har set jer et par gange nu, og hver gang har der været en tredje, lidt flot fyr med? Hvad hedder han? Tak for nogle uforglemmelige fester!
Lasse: »Det må være vores hemmelige våben Pelle, som både er en flot fyr og en dygtig dj. Wait a minute …. er det dig, Pelle?«
Pato: »John… Tag dig sammen!«


Bella Thorshave
: Er White Pony bare et hobbyprojekt for jer? Hvilke andre projekter har I gang i lige nu?
Lasse: »Vi har en hobby med indbygget job i, som Malk siger. Vi bruger rigtig meget tid på White Pony, men der skal også være tid til andre ting. Jeg har lige produceret en plade med My Evil Twin og en håndfuld singler med 1 2 3 4. I øjeblikket arbejder jeg på debutplader fra Vinnie Who og Freja Loeb«.
Pato: »Eftersom vi lever af det her musik-gøgl, så bliver man nødt til at have flere bolde i luften af gangen, og som Lasse siger, så er det her både vores hobby og indtægtskilde. Ponyen har prioritet for tiden. Ved siden af så har jeg gang i to plader i eget navn, et svensk vise-reggae-projekt som hedder Svartlungan, noget sygt shit i Thunderchrist, plus det løse gun for hire her og der«.


Robert Larsen
: Hvad har I gjort for at undgå at blive endnu et skizofrent producerprojekt med et virvar af vokalister? Synes I, at det er lykkedes? Var det overhovedet et mål?
Lasse: »Det var ikke et mål, at det skulle være den samme stil fra start til slut, men det var et mål, at det hele skulle lyde som os. Når vi dj’er spiller vi alle mulige stilarter, men det bliver bundet sammen af en stemning. Det ville vi gerne have frem på pladen også«.
Pato: »Jeg ved ikke, om det er skizo, det vi har gang i, men det er i hvert fald varieret, og det er sådan, vi vil have det. Jeg elsker features! En af mine gamle yndlingsplader er ’Judgement Night’-soundtracket, og det var ikke andet end folk, der fuckede rundt i forskellige konstellationer. Elsker det shit… JUST ANOTHER VICTIM… KID!«


Plök
: Er vi enige om, det er det bedste Deftones-album, I har jeres navn fra?
Lasse: »Det er vildt irriterende, at det der Deftones-album kommer op, når man googler White Pony. Det eneste Deftones-nummer, jeg kan lide, er deres cover af ‘No Ordinary Love’ med Sade. Men jeg er også rigtig vild med Sade«.
Pato: »Hehehe.. Nej, desværre, selvom det ville være fedt at kunne claime. Nej, vi er opkaldt efter den karré, vi begge to har studie i. Den hedder Hvide Hest, men det kan vi jo ikke kalde os, da Laid Back har taget patent på White Horse.. Så vi er de små heste, de hvide ponyer«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af