Når Club Awards i weekenden løber af stablen i Club Danmark-hallen i København, bliver det ikke kun unga-bunga-dj’s, der indtager awardshowet. For blandt de nominerede er er en blandet pose danske bands, der umiddelbart spænder bredt. Det gælder bands som Turboweekend, Balstyrko, Kasper Bjørke, Fagget Fairys og Le Gammeltoft.
Turboweekend, der i skrivende stund hygger sig i en tourbus, er nominerede i kategorien ‘Årets artist’, hvor de blandt andet får skarp konkurrence af Fagget Fairys (billedet) og Balstyrko, som med sidste års ‘Jagten Paa Noget’ blev kåret som et af årets bedste album af vores læsere, hvilket også har udløst en nominering for ‘Årets album’ på Club Awards. Le Gammeltoft er blandt de nominerede til prisen som ‘Årets dj’ og Kasper Bjørke, der er aktuel med albummet ‘Standing on Top of Utopia’, er nomineret som årets producer.
Club Awards 2010 løber af stablen lørdag den 3. april i Club Danmark Hallen i Valby med optrædener af blandt andre Stereo MC’s, The Wong Boys og Kenneth Bager Experience.
Se alle de nominerede HER.
Club Awards 2010
Lørdag den 3. april
Club Danmark Hallen, København SV
Forsalg: 205 kr.+gebyr