Fallulah indtager Statens Museum for Kunst

Chill out-konceptet Stella Polaris har nu i en del år stået for flere fede arrangementer, deriblandt Night Music Gallery hvor Statens Museum for Kunst lægger hus til. Næste omgang bliver den 8. maj, hvor man vil kunne opleve Breakin’ Sound 2010-sangerinden Fallulah, Mads Langer i selskab med en indtil videre hemmelig gæst og den norske sangerinde Susanne Sundfør.

Fallulah udgav i februar debutalbummet ‘The Black Cat Neighbourhood’, der høstede fire stjerner hos vores anmelder, og sendte i starten af denne måned videoen til nummeret ‘Bridges’ løs. Vi har desuden tidligere fanget hende til en omgang My Life, besøgt hende i studiet og lavet en Up Close-video med hende, så der er rig mulighed for at lære den seje sangerinde bedre at kende inden Night Music Gallery.

Udover Fallulah, Mads Langer og Susanne Sundførs musikalske indslag kan man opleve udstillingen ‘Bjørn Nørgaard. Re-modelling The World’, der består af film, installationer og skulpturer.

Stella Polaris Night Music Gallery: Fallulah, Mads Langer & Susanne Sundfør
Den 8. maj
Statens Museum for Kunst, København K
Pris: 85 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af