Efter to års tilløb albumdebuterer vores Breakin’ Sound 2010-navn Shout Wellington Air Force den 29. marts med ‘Clean Sunset’. Men allerede nu kan du lytte til hele albummet og læse gruppens track by track-gennemgang af de 12 nye numre.
Lyt til ‘Clean Sunset’ mens du læser gennemgangen af albummet.
01. Cherry Glands
»Handler om kærlighed. Jeg kan huske, at der i 3. klasse var en gruppe af piger, som stillede forskellige opgaver til os drenge. Det kunne for eksempel være at mose en frø med en sten eller bare at skiftes til at slå hinanden i maven. Hvis man var udholdende, så ville man måske have en chance med én af de seje piger. Med tiden eskalerede det drastisk, og opgaverne blev mere og mere ekstreme. Nogle blev ved, og andre faldt fra. ‘Cherry Glands’ er noget af det mest minimale på pladen, den består kun af trommer, guitar og vokal. Det var egentlig ikke tænkt som åbningsnummer, men gradvist virkede det mere og mere oplagt. Omkring dette nummer diskuterede vi meget, om en sang kan føles langsom og hurtig på samme tid«.
02. Little Doom
»Er nok den mest triste sang på pladen. Den handler om at ønske det bedste for nogen, som ikke fortjener det. De forskellige dele i nummeret svæver i et underligt vægtløst rum og samler sig sjældent. Vi tænkte på det som en puls, der stiger pludseligt og falder sekundet efter. Ud af det kommer der en jazzet guitar-workout, inden pulsen vender tilbage igen. Den her sang kommer nok aldrig rigtig til at tage nogen endelig form for os, og det er nok også sådan, den skal være«.
03. New Rivers
»Det første, du kan høre i nummeret, er lyden af sommerregn uden for vores øvelokale. Det var en tør og varm sommer, og vi forsøgte at optage det, så snart der kom regn. I den første del af sangen prøvede vi at skabe en stemning, der er så stenet, at hjertet næsten går i stå. Derefter forsøgte vi at lave en eksplosion af lyd, hvor alle hamrer løs på, hvad de har ved hånden, indtil nummeret ender tilbage i en stenet sump. Teksten handler om vrede, og ‘New Rivers’ er nok det mest aggressive på pladen«.
04. Housing
»Her havde vi en idé om at lave et repeterende landskab af trommer og bas og så lade en masse forskellige lyde konstant afløse hinanden og lade vanviddet tale. Vi skiftedes til at spille guitar, fløjte eller keyboard. Så vidt jeg kan høre, kommer de vilde skrig fra Emil. ‘Housing’ er en slags optakt til ‘Polio’, men den er nok mere kaotisk, tilfældig og påvirket af rødvin«.
05. Polio
»På en sommerferie lavede vi dette nummer på én dag. Vi lejede en bil, pakkede vores instrumenter og kørte til Mors, hvor vi boede på en ødegård i to uger. Jeg tror, det var den bedste ferie nogensinde. Vi spillede musik hele dagen, drak hvidvin hele aftenen og var mere eller mindre nøgne hele tiden. Ind imellem gik vi lange ture eller spillede boldspil. Resten af landet var på Roskilde Festival, men vi fortrød ingenting. Når jeg hører ‘Polio’, tænker jeg mest bare på den tur til Mors«.
06. Xylofon
»Vi elsker alle sammen xylofonen, men især Sebastian er helt vild med den. Han har lavet dette nummer alene derhjemme. ‘Xylofon’ er, ligesom det meste slagtøj på pladen, meget inspireret af den minimale kompositionsmusik, hvor komponister som Steve Reich og Terry Riley har betydet meget. I disse herrers ånd er dette nummer en lille polyrytmisk eksplosion, som bevæger sig imod en trance-agtig tilstand. Bevidsthedsudvidende matematik!«
07. In the Waves
»’In the Waves’ er én lang bevægelse fremad. Oprindeligt blev den skrevet som en akustisk ballade, men nu bliver den drevet af bas, håndklap, keyboard og percussion. I lang tid virkede det som et ret skizofrent nummer, men det besluttede vi os bare for at omfavne på et tidspunkt. Stemningen skifter langsomt, og selvom det starter upbeat, så indfinder melankolien sig også. På dette nummer fik vi vokal-assistance af Søren og Jesper fra The Rumour Said Fire, og det gjorde underværker. Det er også deres stemmer, der pryder koret på ‘Polio’«.
08. On the Shore
»Er en slags epilog/fortsættelse til ‘In the Waves’. Vi forsøgte at gøre det smukt og en lille smule uhyggeligt på samme tid. Når jeg hører dette nummer, forestiller jeg mig altid en midnatsmesse, hvor et højstemt orgel og en sagte tromme spiller, indtil nogen pludselig begynder at skrige«.
09. Paris, Paris!
»Er måske en kærlighedssang. Den involverer i hvert fald to elskende. Her forsøgte vi at lave en popsang på to minutter, og den har en afrikansk vibe kørende, som, vi synes, er ret sjov«.
10. Fortresses
»’Fortresses’ er det ældste nummer på pladen, og det har langsomt udviklet sig til et støjende monster. Det bevæger sig fra kaotisk krautrock over i en underlig form for syrerock, hvor xylofoner og strubesang smelter sammen. Dette nummer har været længe undervejs, og det har fået en helt særlig betydning for os. Teksten er skrevet om et utal af gange, før den gav mening. Der er mange landskabsbilleder i den, men den handler nok i virkeligheden mest om at føle afstand til naturen og om at savne sine venner«.
11. Little Beast
»’Little Beast’ er den store guitar-ballade. Her eksperimenterede vi meget med reallyd for at lave en slags collage. Blandt andet optog vi Henrik, der spiste et æble så højlydt, at det lød ligesom et brændende bål. Der var også en badebro tæt på øvelokalet, hvor vi tog hen med vores venner og indspillede en badescene, som ligger under næsten hele nummeret. Lyden af folk, der griner og plasker med vand, får på en måde sangen til at lyde mere trist, og det kunne vi godt lide. Vokalen på ‘Little Beast’ indspillede jeg i et mørklagt badeværelse«.
12. Astrid
»I vores notater til denne sang står der ‘galop hiphop’, og det beskriver det egentlig meget godt. Ligesom det første nummer på pladen går dette nummer også langsomt og hurtigt på samme tid. Aske Zidore (Oh No Ono), der har mixet hele pladen (på vidunderlig vis), bearbejdede guitaren til uigenkendelighed, og nu har det mere følelsen af trommer, der tæsker af sted ud over en øde slette. Sangen er skrevet til min storesøster. Hun har fødselsdag i dag, så nu vil jeg ringe til hende!«