Arcade Fire og Spike Jonze laver kortfilm sammen

Hvis du tilfældigvis befinder dig i Austin, Texas og har lidt tid til overs, kan du passende gå på Arcade Fire-jagt. For i følge vedholdende internetrygter er den canadiske uindie-supergruppe for tiden i den amerikanske by for at arbejde på en kortfilm med den amerikanske instruktør Spike Jonze.

Foreløbig er det småt med nærmere information om projektet, men i følge film-sitet /Film består rollelisten primært slut-teenager-skuespillere. Men taget i betragtning at Jonze har et alenlangt musikvideo-cv for bands som Beastie Boys, Björk, Kanye West og Fatboy Slim samt manden bag originale værker som ‘Being John Malkovich’ og den biograf-aktuelle ‘Where the Wild Things Are’ og sidste års Kanye-kortfilm ‘We Were Once a Fairytale’, ja så skal samarbejdet med den canadiske gruppe nok resultere i noget interessant.

I Arcade Fire-afdelingen er der desværre ikke nyt om gruppens kommende album eller kommende danske koncerter. Men taget i betragtning at Win Butler og co. har offentliggjort koncerter den 2. juli på Hove Festival i Norge og Rock Werchter i Belgien to dage senere (dagen efter Roskilde Festival 2010 er slut), er mulighederne for en sommerkoncert herhjemme i helt udtømt.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af