Oplev Efterklang på Danmark Grimmeste Festival

Selv om navnet måske ikke udstråler ikke udstråler mega meget raffinement, så har århusianske Den Grimmeste Festival efterhånden fået banket et fornuftigt program op for sommerens udskejelser. Ikke mindst i kraft af allestedsnærværende Efterklang, der netop er blevet føjet til plakaten, og som bringer numrene fra dette års anmelderroste album ‘Magic Chairs’ med sig.

Derudover kan man også se frem til koncerter med solide og væsensforskellige hjemlige navne Negash Ali, de tidligere Selected-navne Gustav Foss og Coco Moon, Freja Loeb, Rumpistol og Bjørn Svin, så både hiphop-tilhængere, pop-hoveder og electronica-nørder har noget at komme efter.

Tidligere har blandt andre østrigske Dunkelbunt, Band Ane, Analogik, Raunchy og The Bronson Brothers annonceret, at de deltager i løjerne til sommer. Danmarks Grimmeste Festival finder sted på Grimhøjgård i Århus fra den 29.-31. juli. Billetsalget er i gang på Billetnet.dk.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af