Under Byen indtager Koncerthuset

Under Byen har netop gennemført en mindre dansk forårsturné, hvor de rundede Aalborg, Århus og København, men hvis du i denne omgang ikke nåede at fange gruppen, er der ingen grund til at gå i panik, i hvert fald ikke hvis du er bosat i hovedstaden.

Den danske artrock-gruppe har nemlig just afsløret, at de den 27. november indtager Koncerthuset i hjertet af DR Byen i Ørestaden.

Forhåbentlig kan Under Byen til den lejlighed diske op med en præstation på niveau med den, vores udsendte var vidne til på Jazzhouse i starten af april. Her scorede gruppen fem fuldfede stjerner sammen med følgende salut: »Musik bliver i Under Byens kyndige hænder mere end musik. Det bliver oplevelser, stemninger og regulær kunst«.

Billetsalget starter fredag den 7. maj kl. 10.

Under Byen
Den 27. november
Koncerthuset, København C
Pris: Ikke oplyst

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af