Delorean

Jeg er sikker på, at livet i Barcelona er dejligt, varmt og festligt. For selv om det er et par år siden, jeg selv satte mine ben i byen, er det svært at tænke andet, når man lægger ører til Barcelona-kvartetten Deloreans nye samling sommer-jams. Albummet følger op på gruppens fantastiske gennembruds-ep ‘Ayrton Senna’ fra sidste år med en videreudvikling af den synth-rige solskinspop.

Denne gang er der kommet endnu mere fokus på dansegulvet, og de let gemte house-inspirationer på ‘Ayrton Senna’ er nu sprunget ud i fuldt flor. Det betyder rigeligt med 90’er-klingende house-piano og håndklap, euforiske og opklippede hunkøns-vokalsamples og repeterende sommer-grooves a la det, man hører fra Barcelona-produceren og bandets homeboy John Talabot.

Sammen med en pop-sensibilitet, der næsten er Phoenix værdig, rammer Delorean deres selvskabte sommer-æstetik lige i øjet, og som vejret tegner nu, skal man være et skarn for at ønske sig mere end den ekstatisk hypnotiserende førstesingle ‘Stay Close’, det latterligt melodiøse guitartema i ‘Grow’, de brandvarme beats på ‘Infinite Desert’ eller de baleariske house-undertoner på den melankolske ‘Real Love’.

Der er meget få svipsere, og albummet fremstår ganske enkelt helstøbt i det, at ‘feel good’-energien er uundgåelig fra første anslag, lige indtil sidste nummer ringer ud med tropisk percussion. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg skal i hvert fald snart have booket en billet til Barcelona.

Delorean. 'Subiza'. Album. Matador/Playground.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af