Washed Out og Chairlift blander blod

Voksentegnefilmskanalen Adult Swim er åbenbart de helt store ambassadører for god musik i fjernsynets sendeflade. De har åbnet op for en serie af singler, som man frit kan downloade, der indtil videre tæller Bonnie ‘Prince’ Billy, Madvillain og Flying Lotus. Og nu er dreamwave-mesteren Washed Out også kommet med i serien med sangen ‘You and I’, som Carolina Polachek fra Chairlift gæster med sin vokal. Det er selvfølgelig dreamwave af høj kvalitet som altid, men hvad er det for en synth, der sniger sig ind i lydbilledet 17 sekunder inde i sangen? Er det fra Madonnas ‘Lucky Star’?

Washed Out feat. Carolina Polachek ‘You and I’ (via Pitchfork)

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af