Hør nyt med Spleen United på Soundvenue High 5

Spleen United har fuldstændig droppet guitarerne og skiftet dem ud med keyboards. Det århusianske band er på vej med nyt album, og i dag slipper de deres første single derfra, som hedder ‘Sunset to Sunset’. Og netop den single kan du høre på denne uges Soundvenue High 5.

Men Spleen United må battle med fire andre contendere om en plads på næste uges liste. En af de contendere er Beck, der sammen med Bat For Lashes har bidraget til det nye Twillight-soundtrack med sangen ‘Let’s Get Lost’. Danske Howl Baby Howl byder ind med garagerock på nummeret ‘You Know That I Would’. Frontfiguren fra danske I Am Bones har startet et nyt projekt, der hedder The Malpractice, og første nummer derfra er ‘Oh, the Irony’, som får skarp konkurrence af amerikanske Fol Chen, der leverer knudret popmusik med nummeret ‘Adeline (You Always Look So Bored)’.

Toppen af denne uges liste er besat af Turboweekends remix af Efterklang-sangen ‘Full Moon’. På andenpladsen er Vampire Weekend, som bliver efterfulgt af LCD Soundsystem. Pigerne fra Giana Factory har besat fjerdepladsen, mens Gold Panda netop har sneget sig ind på en femteplads.

Lyt til alle numrene og afgiv dine stemmer HER. Benyt dine tre stemmer og deltag automatisk i lodtrækningen om cd’er fra High 5-kunstnerne. Denne uges albumvindere er Gunner Dahl fra Brønderslev og Thorir Bjarnason fra København.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af