James Yuill

Meget kan lade sig gøre med en akustisk guitar og en laptop. Og browser man gennem diverse Myspace-profiler, finder man mange, der har taget denne minimalistiske kombi til sig. Engelske James Yuill er et eksempel på en. Han ligger ikke skjul på sin glæde ved 70’ernes britiske folk, som blandt andre Nick Drake var bannerfører for, men også den mere klub-orienterede musik.

Det er da heller ikke tilfældigt, at genren er blevet kaldt folktronica, men Yuill udvider begreberne lidt og leger også med de store følelsers pop på den slidstærke og radiovenlige ’First in Line’, den elektroniske filter-finurlige ‘My Fears’, den nøgne sandhed i ‘Foring Shore’ og den smukke afslutter ‘Taller Song’.

Yuill har en eminent sans for den gode melodi og for at give det mest skrøbelige og tynde et fundament, der hele tiden ligger og ulmer. Både norske The Whitest Boy Alive og 80’er-synthbandet The Beloved spøger i kulissen, men Yuill er dog først og fremmest sin egen, for bedst som man tror, han har givet los og er faldet i monotonifælden, viser han tænder og skruer på knapperne, så det syder og sprøjter.

‘Movement in a Storm’ er et herligt indspark til sommersæsonen med et forfriskende og krystal klart bud på sangskrivning i hjemmesko.