Bad Lieutenant – for mange pauser og for lidt vitalitet

»Fuck me«.  En hovedrystende Bernard Sumner lagde ikke skjul på sin frustration, da den tidligere New Order-frontfigurs nystartede band Bad Lieutenant kæmpede både med teknikken og med sig selv lørdag aften på Arena. Først virkede elektronikken ikke. Og senere stod også guitaren af. Og som resultat gjorde det påfaldende pauvre publikum det også.

Med de gamle bandmates Phil Cunningham og Stephen Morris på scenen spillede løjtnant Sumner & co. en stak sange fra debutalbummet fra i fjor og en del ældre New Order-notabiliteter som ‘Bizarre Love Triangle’, ‘Crystal’ og ‘Temptation’. Og vi fik også ‘Out Of Control’, Sumners hårdt pulserende samarbejde med The Chemical Brothers. På papiret lyder det godt, men i praksis lød det uoplagt og uengageret som tomme tidslommer. Det gav en forbavsende fesen forestilling, der bød på noget gammelt, noget nyt og noget lånt – men ikke noget blåt. For ‘Blue Monday’ spillede de trods alt ikke.

Den 54-årige forsanger brugte mere tid på at snakke med sin lydmand end på at snakke med sit publikum, og folk havde da også lugtet lunten og ventede blot på at få serveret de gamle godbidder i stedet for de nye smagsprøver, der er og bliver parenteser sat overfor det bugnende bagkatalog.

Til sidst fik vi også to numre fra de knapt så glade Joy Division-dage, fra før den mørke postpunk blev skiftet ud med lysere elektronisk poprock. ‘Love Will Tear Us Apart’ er og bliver en evig klassiker, men lørdag aften var den end ikke værd at vente fem kvarter på. Dertil var der for mange pinlige pauser og for lidt vitalitet, når musikken endelig spillede. Bad Lieutennant var virkelig bad.