Vi er halvvejs inde i året, og det kræver en status. Vi har på redaktionen stemt og kommer her med vores bud på halvårets bedste danske album. Enig, uenig? Giv din mening til kende nederst i kommentarfeltet.
Tirsdag: Halvårets 20 bedste udenlandske album (20-11)
Onsdag: Halvårets 20 bedste udenlandske album (10-1)
Torsdag: Halvårets 25 bedste sange (25-11)
Fredag: Halvårets 25 bedste sange (10-1)
Lørdag: Halvårets 10 bedste musikvideoer
|
![]() |
|
10. Under Byen ‘Alt er tabt’ Læs anmeldelse af albummet De århusianske artrockere vendte efter flere års tavshed tilbage med deres fjerde album, og som altid er det en legende, eksperimenterende og grænsesøgende affære. På den charmerende ‘Alt er tabt’ fornyer de deres lydbillede med overraskende poppede passager og et forfriskende nyt musikalsk fokus.
|
Lyt til ‘Alt er tabt’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
9. The Floor Is Made of Lava ‘Howl at the Moon’ Læs anmeldelse af albummet Årene er gået hurtigt siden den drengerøvs-osende 2007-debut. For på opus nummer to er der mærkbart flere hår på det følsomt blottede bryst, ligesom den mere modent afrundede, men stadig potente sangskrivning er et skridt frem for gruppen.
|
Lyt til ‘Leave Me Now (Leave Me Tomorrow)’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
8. Complicated Universal Cum ‘Complicated Universal Cum’ Læs anmeldelse af albummet Man bliver grænseløst forundret over Frederik Valentins fortid i Rock Hard Power Spray, når man suges ind i hans spacede solodebut, der befolkes af distortede guitarflader, synthloops, psykedeliske vokaler og numre på over ti minutter. Trippy stuff.
|
Lyt til ‘I Can Hardly Wait’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
7. The Kissaway Trail ‘Sleep Mountain’ Læs anmeldelse af albummet Odense-bandet kan tilsyneladende spytte højstemte og gribende indierock-hymner ud på samlebånd, og på ’Sleep Mountain’ demonstrerer de veloplagt denne evne. Produktionen er velorkestreret og gennemført, og resultatet er en albumoplevelse på internationalt niveau.
|
Lyt til ‘Beat Your Heartbeat’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
6. Troels Abrahamsen ‘BLCK’ Læs anmeldelse af albummet Den elektroniske musiker har med sine seneste soloudgivelser skruet ned for tempoet og præsenterer på sit andet album i eget navn lytteren for et indadvendt, men behageligt lydbillede, hvor vokalen er i centrum ledsaget af stramme melodier og repeterende elementer.
|
Lyt til ‘Not Moving’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
5. Trentemøller ‘Into the Great Wide Yonder’ Læs anmeldelse af albummet Mørkets mester Anders Trentemøller har altid været lidt af en rockdreng, og 2010 blev året, hvor man for alvor kunne mærke det i hans musik. Der er guitar i overflod, gæstevokalister og et dystert, dragende lydunivers med lag nok til mange timers opdagelseseventyr.
|
Lyt til ‘Neverglade’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
4. Fallulah ‘The Black Cat Neighborhood’ Læs anmeldelse af albummet En af de sejeste debutalbum herhjemme i år er uden tvivl popprinsessen Fallulahs. Hendes nørklede, uortodokse udfordring af popformlernes konventioner er her blevet til en fantastisk charmerende lytteoplevelse – kun et år efter vi samlede hende op som Soundvenue Selected!
|
Lyt til ‘Give Us a Little Love’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
3. Shout Wellington Air Force ‘Clean Sunset’ Læs anmeldelse af albummet Det her må være det musikalske svar på en sækfuld lopper. I hvert fald er det næsten overrumplende, så mange musikalske ideer og kompositoriske krumspring den danske gruppe får afprøvet på deres første, herligt strittende fuldlængde.
|
Lyt til ‘New Rivers’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
2. Efterklang ‘Magic Chairs’ Læs anmeldelse af albummet Den danske gruppe har på deres tredje album fundet lidt mere simple popmelodier frem end tidligere og begået deres mest lettilgængelige album til dato, men ikke på bekostning af noget som helst. Melodierne er stadig skæve, medrivende og energifyldte.
|
Lyt til ‘Raincoats’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
|
![]() |
|
1. Sleep Party People ‘Sleep Party People’ Læs anmeldelse af albummet Potentialet var mildest talt til at tage og føle på, da vi opdagede Brian Batz’ kaninmaske-bærende slowcore-projekt tilbage i 2008 og udråbte det som Soundvenue Selected. Og heldigvis turde Kristian Leth og co. i Speed of Sound satse på denne relativt snævre samling sange. For få danske debutalbum har lydt så særegent som Sleep Party People, der med sin konsekvente brug af vokaleffekt og smukke symbiose mellem vinter-synths og sommerguitar lyder som en sørgmodig alien-kanin fra en fjern galakse med et par særdeles lange popører.
|
Lyt til ’10 Feet Up’:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.