Halvårets bedste sange: Top 10-1

Her seks måneder inde i året har vi på redaktionen gravet rundt i harddisk og hukommelse. Her får du vores bud på årets indtil videre bedste sange.

Mandag: Halvårets bedste danske album
Tirsdag: Halvårets 20 bedste udenlandske album (20-11)
Onsdag: Halvårets 20 bedste udenlandske album (10-1)
Torsdag: Halvårets 25 bedste sange (25-11)
I morgen: Halvårets 10 bedste musikvideoer

10. Wavves ‘Post Acid’
Fuck yeah! Ja, man kan næsten kun ty til college-agtige udråb, når man lægger ører til Wavves sublime poppunkede førstesingle. Stram slacker-coolness og catchy som ind i helvede.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Sleigh Bells ‘Infinity Guitars’
Lidt klappe-kage-leg, bjældeklang, en gulvtam samt en overstyret distortionguitar og fuck-jer-vokal. Så har du opskriften på 2010’s måske mest friske lyd leveret af den spændende amerikaner-duo.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Best Coast ‘Our Deal’
På blot to minutter demonstrerer Bethany Cosentino sin frygtindgydende evne til at skrue en übercatchy retropop-sang sammen. Phil Spector må rocke i sin fængselscelle!

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. M.I.A. ‘Born Free’
Ridende på en buldrende Suicide-sample skiftede M.I.A. atter gear og erstattede verdensmusik-vibes med skinger, testosteronpumpet urkraft. Et klart budskab om at rebellen nægter at blive sat i bås.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Gorillaz ‘Empire Ants’
To minutter inde i dette nummer bliver Damon Albarns neddæmpede stemme afløst af galaktiske synthbrus og Yukimi Naganos kølige sirenesang. Det moment alene er rendyrket popmagi.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. The Radio Dept. ‘Heaven’s On Fire’
På en skudsikker blanding af luftige synths, lykkepiller, champagnebrusende indiepop og corny saxofonsolo beviser svenskerne endnu en gang, hvor skabet skal stå.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Robyn ‘Dancing on My Own’
Det er næsten perfekt. Beatet løber i desperation, claves blander sig kækt, mens Robyn krænger sjælen ud. Det er dansabelt og ikke mindst rørende, så tårerne triller.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Caribou ‘Odessa’
Hvide mænd kan også danse! Psychpop-nørden Dan Snaith sigter direkte mod dansegulvet med denne evigt vibrerende alternative floor filler toppet med hans køligt cool vokal.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Beach House ‘Zebra’
Fra de første smægtende guitartoner glider ud af højtalerne, er der dømt melankolsk drømmepop af den mest yndefulde slags. Kort sagt florlet og lokkende melankoli for alle pengene.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. LCD Soundsystem ‘Dance Yrself Clean’
Hvis du var bange for, at James Murphy ikke havde nye tricks i ærmet i 2010, fik du en fortjent lussing på LCD-albummets åbningsnummer. Forårets bedste nummer starter ydmygt med en lavt mixet Murphy, der synger om forliste venskaber, skilsmisser og kolde kældre, inden det tre minutter inde med ét forvandler sig til et frådende synthmonster, der flår i dine ben og netop giver dig chancen for at danse sorgerne væk. Sublimt.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af