Halvårets bedste sange: Top 25-11

25. Broken Bells ‘The High Road’
De farver (måske lidt for) sikkert inden for linjerne i deres fællesprojekt, men på en af årets smukkeste melodier smelter The Shins’ James Mercers længselsfulde vokal smukt sammen med Dangermouses diskrete produktion.

24. Delorean ‘Stay Close’
De er spanske, men burde nok være fra Gøteborg. Og mon ikke Delorean har dyrket The Tough Alliance? Det er i hvert fald nogle af de samme baleric-referencer, der rammer plet her.

23. Here We Go Magic ‘Collector’
Med drilske guitarrundgange og et drive, der gør det umuligt ikke at vippe med foden i samtlige fem minutter, leverer det amerikanske trekløver en indierock-basker af fineste karat.

22. The Morning Benders ‘Excuses’
Gad vide om folkhelten Beirut sad på en østeuropæisk café og kiggede dybt ned i kaffekoppen, da han hørte The Morning Benders her give ham baghjul i disciplinen ‘melankolsk, medrivende Balkan-folk’?

21. Gold Panda ‘You’
Den britiske producer går en stor fremtid i møde. ‘You’ overtager fornemt stafetten fra sidste års ‘Quitter’s Raga’ med små, manipulerede vokal-godbidder og en ordentlig omgang beat-klask.

20. Kanye West ‘Power’
På den potente singleforløber for sit kommende september-album er Kanye West efter sin auto-tune-udflugt tilbage i raprillen med store armbevægelser, megalomane rim og et heftigt King Crimson-sample.

19. ceo ‘Come With Me’
Alle The Tough Alliance-blokaderne er sænket. Solo er Eric Berglund sårbar og åben, men stadig musikalsk dragende, når synthpop møder storladne strygere.

18. Crystal Castles ‘Celestica’
Er det virkelig Alice Glass? Den utilpassede synthpunker har aldrig lydt blidere end på den overraskende førstesingle. Og Ethan Kaths drømme-synth fuldender eventyret.

17. Janelle Monáe feat. Big Boi ‘Tightrope’
Der synes ingen grænser for, hvor stor Miss Monáe kan blive. Stor stemme, sprælsk legelyst og voldsomme ambitioner eksemplificeret på denne ekstremt funky soul-sag med Big Boi-rap og hornsektion.

16. Mark Ronson feat. Q-Tip & MNDR ‘Bang Bang Bang’
Fremtidspop i nutid og fortid. Q-Tips bløde flow bliver aldrig kedeligt, og MNDR viser sit stjernepotentiale, imens Ronson bare guider dem ud i galaksen.

15. The National ‘Bloodbuzz Ohio’
Med trommeslager Bryan Devendorf som effektiv indpisker leverer de evigt melankolske amerikanske whiskyrockere endnu en sublimt strygermættet og sortsynet sangjuvel til samlingen.

14. M.I.A. ‘XXXO’
Det var et våget træk af undergrundens popdronning at gå ren pop – og det fungerer. For trods kække synth, så sker der stadig så meget omkring det hoppende beat, at M.I.A.’s kant er dejlig skarp.

13. Kenton Slash Demon ‘Sun’
Første ep i duoens ‘Schwarzchild Trilogy’ huser denne solskoldede fodflytter, der er ren opvisning i hvor organisk, omskiftelig og medrivende house kan og bør være.

12. Tame Impala ‘Alter Ego’
Hvis du ikke allerede er smeltet sammen i kærlighedsberuselse og psychrock-varme efter sangens første ti sekunder, så gør du det i hvert fald, når det smukke, længselsfulde omkvæd træder ind.

11. Ariel Pink’s Haunted Graffiti ‘Round and Round’
Pink og co. har atter fundet Fleetwood Mac-kærligheden frem. Men i forhold til psych-magikerens mere obskure lo-fi-fortid er der denne gang skruet maksimalt op for sing-along-potentialet. Mums!