Halvårets bedste udenlandske album: Top 10-1

De første seks måneder af året er passeret, og det er tid til at gøre status. Her får du redaktionens bud på årets bedste udenlandske album indtil videre.

Mandag: Halvårets 10 bedste danske album
Tirsdag: Halvårets 20 bedste udenlandske album (20-11)
Torsdag: Halvårets 25 bedste sange (25-11)
Fredag: Halvårets 25 bedste sange (10-1)
Lørdag: Halvårets 10 bedste musikvideoer

10. These New Puritans ‘Hidden’
Læs anmeldelse af albummet
De færreste var nok forberedt på det radikale kursskifte, de engelske nypuritanere foretog på deres andet studiealbum. Her mixes stammetrommer, kaotiske krigshorn, moderne kompositionsmusik, kølig new wave, højpandet artrock og snurrige beat-innovationer til en uhørt original blanding.

Lyt til ‘Attack Music’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. The National ‘High Violet’
Læs anmeldelse af albummet
De melodistærke amerikanere medbringer ikke meget nyt under solen på deres femte album, men hvorfor også gøre det, når det, man kan, fungerer så godt. Den melankolske tone er endnu engang gennemskærende båret på frem af Matt Berningers fantastiske vokal.

Lyt til ‘Sorrow’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. The Soft Pack ‘The Soft Pack’
Læs anmeldelse af albummet
1, 2, 3, ROCK! San Diego-drengene pisser ikke ved siden af én eneste gang på denne samling absurd catchy og punket garagerock. En simpel (i ordets bedste forstand) og uimodståelig debut.

Lyt til ‘C’Mon’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Sleigh Bells ‘Treats’
Læs anmeldelse af albummet
Med en vanvittig blanding af tyggegummipop, dødsstøj og hårdpumpende klubbeats blev Sleigh Bells et af de mest omtalte nye bands i år. Og selv om en adresse i Brooklyn nærmest automatisk afføder hype, leverede duoen i den grad varen på deres debutalbum.

Lyt til ‘A/B Machines’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Caribou ‘Swim’
Læs anmeldelse af albummet
Der var nok mange, der tænkte det umuligt for Dan Snaith at overgå 2007’s nær-psychpop-mesterværk ‘Andorra’. Og så alligevel. Manden er under evig musikalsk udvikling, og i sin nye musikalske ham finder vi ham i et helt fantastisk krydsfelt mellem avantgarde-lydkulisser, house-grooves og catchy electropop.

Lyt til ‘Sun’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. The Radio Dept. ‘Clinging to a Scheme’
Læs anmeldelse af albummet
At vi skulle vente fire år på en opfølger til ‘Pet Grief’ var lige groft nok. Men med ‘Clinging to a Scheme’s formfuldendte tilføjelser til indiepop-sangkataloget – heriblandt den euforisk champagne-boblende single ‘Heaven’s on Fire’ – var alt tilgivet. 

Lyt til ‘David’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Tame Impala ‘InnerSpeaker’
Læs anmeldelse af albummet
Billeder af de australske teenagere, der indspiller albummet med bare tæer og med front vendt mod en panoramisk Stillehavs-udsigt, var en fin indikation på debutalbummets retning: Tilbagelænet psychrock med både højt til loftet og kort til trylletobakken. Mesterligt!

Lyt til ‘Solitude Is Bliss’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Gorillaz ‘Plastic Beach’
Læs anmeldelse af albummet
Der var masser af opmærksomhed omkring tegneseriegruppens tredje udgivelse, og Damon Albarn og co. klarer skærene. Kreativiteten er i top på et album, der leger løs med et utal af genrer, og desuden er et overflødighedshorn af seje gæster fra Mos Def til Lou Reed.

Lyt til ‘On Melancholy Hill’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. LCD Soundsystem ‘This Is Happening’
Læs anmeldelse af albummet
James Murphys svanesang under LCD-navnet er et mesterstykke i genreleg. Men den energiske discopunk og robotfunk har denne gang et bankende og blødende hjerte bag den tidligere så ironiske og robuste rustning, og Murphy viser yderst sofistikeret spændvidde i sin kamæleonvokal.

Lyt til ‘All I Want’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Beach House ‘Teen Dream’
Læs anmeldelse af albummet
Fra ‘Zebra’s vibrerende weltschmerz til den sørgelige, søsyge-inducerende shoegazepop i ‘Norway’ og den stilfærdigt stormfulde ‘Lover of Mine’. Ja, man kunne blive ved. ’Teen Dream’ er et næsten uhørt velsammensat album med smukke drømmepop-perler på én lang snor uden lavpunkter. Ikke ulig landsmanden Ariel Pink tog Victoria og Alex med albummet et modigt og melodiøst skridt væk fra deres tidligere lo-fi-æstetik, og resultatet er imponerende: Tristessepop har måske aldrig lydt så livsbekræftende.

Lyt til ‘Take Care’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af