Kurt Vile

Jeg havde virkelig store ord fremme her på siderne, da jeg anmeldte Kurt Viles seneste album ‘Childish Prodigy’. På min album-top fem for 2009 var det kun overgået af Viles forrige album fra sammen år, ‘God Is Saying This To You’.

Nu har arbejdsnarkomanen et nyt album på trapperne, men som optakt har han gudhjælpemig nået at smide en ep på gaden. Undertegnede har selvsagt haft meget store forventninger, men lad det være sagt med det samme, at Vile stadig leverer varen.

På ‘Square Shells’ viser Vile sig fra sin mere afdæmpede side. Ep’en indledes med den bluesede, akustiske folkpop-perle ‘Ocean City’, og hvor den slipper, tager den lange ‘Invisibility: Nonexistent’ over med repetitivt, tilbagelænet og småpsykedelisk elektrisk guitarspil.

Sådan fortsætter han på de resterende fem numre med at blande sit simple, afslappede guitarspil med lige så simple, tit helt skitseagtige, men altid dragende og fremragende producerede folkpopsange. Sangene minder mig om en stolt amerikansk singer/songwriter-tradition, alt imens de er helvedes originale og personlige og selvfølgelig sunget med Viles behagelige stemme.

Mine forventninger til det kommende album er intakte, men ‘Square Shells’ har gjort ventetiden nemmere. Hvis man overhoved skal kritisere den, må det være for at være for kort. På den anden side kan man bare høre den igen… og igen.