Horace Andy

Horace Andy sætter her stolen for døren til en musikverden overtegnet af genremorads og kortlivede trends. Roots reggae-sangeren er fortsat vældig vedkommende med sin skælvende vibrato-vokal, der føles udenfor tid og rum, og albummets fløjsbløde roots reggae ruller en perfekt rød løber ud for Andy at betræde.

Hvad enten man kender sangeren fra hans oprindelige og gennemgående arbejde i reggae-land, eller man har fået kuldegysninger til hans samarbejde med de engelske triphop-pionere Massive Attack, så er hans stemme en af de mest distinkte på musikscenen – nu på femte årti.

Den håndspillede musik er behagelig og tilpas diskret til, at den følsomme vokal er altdominerende. Lydtæppet er vævet med ført hånd af en række prominente navne fra reggae-verdenen, hvilket resulterer i en tidløs analog følelse på et album, der har mere sjæl end vovemod og mere variation, end man kunne have bedt om. Produktionen lader musik være musik og effekter være effekter (der holdes fint igen med ekko-effekter), og den skelnen trækker albummet op, hvor det er rigtigt sjovt. For selv om reggae er en genre, der ofte (berettiget) dømmes ensformig og stenet, så er her masser af vellyd at komme efter.

Den dubbede ‘Rastafari’ og den fjerlette Jamaica-hymne ‘Cool It Down’ med en tilpas smule rumklang og overmodige kantslag på tønderne, samt et iørefaldende omkvæd, er som skabt til at udgøre lydspor til de dejligt varme CO2-skabte tropenætter i tyskernes foretrukne badeland.