Kings of Leon barsler med efterårsalbum

Tidligere på året kunne vi her på siderne berette om, at familieforetagendet Kings of Leon var i fuld gang med at arbejde på en opfølger til 2008-succesen ‘Only By the Night’ og nu lader det til, at arbejdet har båret frugt. Ifølge en releaseplan fra bandets pladeselskab RCA ser det ud til, at Nashville-bandets endnu unavngivne femte album udsendes den 18. oktober.

Trommeslager Nathan Followill har tidlige udtalt, at de nye sange ville være både strand-agtige og mørke. Da der indtil videre ikke foreligger yderligere informationer om albummet, må vi dog nøjes med at gisne om, hvordan det nye album kommer til at lyde og indtil videre hygge os med det nye nummer ‘Mary’, som gruppen for nylig præsenterede ved en koncert i Hyde Park.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af