Bad Religion

Få bands har været så tro mod sin stil som det 30 år gamle punkband Bad Religion. Gruppens lyd er umiskendelig, og udviklingen findes i de små detaljer og de sikre hænder, hvori musikken ligger.

‘The Dissent of Man’ er et fornemt album, hvor de fleste numre giver følelsen af, at hvert et trommeslag tæller, hvert et ord er sandt, og hver akkord giver mening. Dette er album nr. 15 fra en gruppe gamle punkrockere, der ved, hvad de laver.

Greg Graffin synger som et menneske – ikke for pænt og poleret, men alligevel med sjæl og hjerte. De samfundsrevsende ord om religion (‘Only Rain’) og udenrigspolitik (‘Turn Your Back on Me’) leveres besindigt over lækre melodier og korte hurtige breaks. Sangskriverne Graffin og Brett Gurewitz har altid formået at punke enhver god melodi op med simple huggende guitarriff, trommeslag, der rammer lidt hårdere, og et musikalsk udtryk, der fortsat imponerer.
 
Fornyelsen for indviede er, at Gurewitz har sneget et par blødere rock-skumfiduser ind med i posen af hårde slag på munden. Her anbefales det, at åbne sindet på klem og nyde, at det faktisk er temmelig gode numre, der skaber variation på albummet. Ellers ligger variationerne mestendels i sprødheden af Gurewitz’ guitar. Den afdæmpede ‘Won’t Say Anything’ lugter af klassisk rocknummer, mens ‘Meeting of the Minds’, og til dels ‘Someone to Believe’, stinker af hardcorepunk med smæk for skillingerne og skud ud til bandets gamle rødder.