C’est Tout Martine

The Elephants’ endeligt efter deres blot andet album er begrædeligt. Men når indiepoppernes to frontfigurer hver for sig nu kælver med nyt – henholdsvis Bjarke Bendtsens soloprojekt The Migrant og så guitaristen Martine Madsens band C’est Tout Martine – så er det nydelige plastre på såret.

Sidstnævntes debut serveres på en cd-skive forklædt som et flot, rundt knækbrød og emballeret i bevidst hverdagsagtigt artwork. Det matcher lyrikken fortrinligt. Dansksprogede tekster om PMS, skænderier og røde Cecil gør sit til at etablere Madsen som en indieparallel til Sys Bjerre eller Annika Aakjær.

Til gengæld løftes sangene ud over trivielt trædemølleri af Madsens næse for rapfodet og slagfærdig ‘ud-over-stepperne’-pop, ikke ulig hvad de rød/hvide landsmænd i Bodebrixen bedriver. Hun havde måske rollen som fartdjævel hos de hedengangne elefanter, hvor Bjarke Bendtsen omvendt mere var den introverte folkie. Hun er i sit es, når hun sparkes frem i hæsblæsende tempo af sin faste trommeslager Mads Beldring, og teenagehymnen ‘Den første smøg’ er pragteksemplet. Og den nydelige ‘Alting ser anderledes ud’ imponerer som længste nummer med et udvidet og eftertænksomt guitarcoda.

Modsat er bagatellen ‘Helt speciel’ med stift trommemaskinebeat og falsk fuglekvidder uudholdelig. Sådan er der nogle svipsere. Det tju-bang-kontante format, hvor numrene gennemsnitligt er tre minutter korte og trækker på klassiske popdyder, fordrer, at man tager sig sammen og skriver hit. Det lever alle sangene desværre ikke op til. Det forplumrer dog ikke indtrykket af en udmærket, omend uforpligtende flirtende debut, der med sit petitte omfang smager efter mere.