Den gråhårede guitar-eminence J Mascis er mest kendt som den snøvlende frontmand med de eksplosive guitarsoloer i det legendariske indierock-outfit Dinosaur Jr., der de seneste år er blevet genoplivet efter en længere periode i dvale. Nu pønser den aldrende indiegubbe dog på at smide soloudspillet ‘Several Shades of Why’ på gaden til foråret.
Albummet, der udkommer den 14. marts bliver Mascis’ fjerde soloalbum, adskiller sig dog fra sangskriverens tidligere udgivelser ved at rendyrke et helt igennem akustisk udtryk, og vil ifølge Mascis’ pladeselskab Sub Pop præsentere en ny side af den ellers så støjkåde musiker.
Tracklisten til ‘Several Shades of Why’:
1. Listen to Me
2. Several Shades of Why
3. Not Enough
4. Very Nervous and Love
5. Is It Done
6. Make It Right
7. Where Are You
8. Too Deep
9. Can I
10. What Happened