Jamie xx ommøblerer Gil Scott-Heron på nyt album

I fredags havde Vega Natklub fornemt besøg af Jamie xx, og nu er han så tilbage igen, denne gang med soulveteranen Gil Scott-Heron ved sin side. Det tilsyneladende umage makkerpar har nemlig lige offentliggjort, at The xx-medlemmet remixer numrene fra Gill Scott-Heron storstilede comeback-album ‘I’m New Here’ fra i år, og at albummets dansable tvilling af et remix-album ‘We’re New Here’ ryger på gaden den 21. februar.

Man behøver dog ikke at vente så længe, for allerede nu man få en forsmag på, hvad der er i vente, når en af jazz- og soulmusikkens mest garvede gutter hooker op med det unge stjerneskud på førstesinglen ‘NY Is Killing Me’, der er Jamie xx’s version af Scott-Herons dystre ‘New York is Killing Me’, hvis originalversion kan ses som video forneden.

‘We’re New Here’ udkommer digitalt, som cd og på vinyl og kan forudbestilles via Werenewhere.com, hvor man får en gratis mp3 af førstesinglen med i købet.

Lyt til Gil Scott-Heron & Jamie xx ‘NY Is Killing Me’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gil Scott-Heron ‘ ‘New York is Killing Me’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af