De sociale medier har åbnet for en helt ny dialog i krydsfeltet mellem medier og læsere, som vi sætter fokus på i Soundvenue Social Issue, der er ude nu. Vi giver et bud på, hvordan de sociale medier vil forandre musikken, og så tager vi brugerinvolveringen til nye ekstremer for et printmagasin. I har blandt andet via en afstemning på Soundvenue.com valgt, at Sufjan Stevens skulle pryde forsiden, stillet spørgsmål til kunstnerne og anmeldt plader.
Sufjan Stevens karakteriserer selv sit comebackalbum ‘The Age of Adz’ som »en proces af selvsabotage«. Vi tog en snak med en af det nye årtusindes mest hyldede musikere om alt fra skriveblokade til dommedag og økologisk massemord. Læs også stort interview med albumdebutanterne fra The Rumour Said Fire, der efter ‘The Balcony’s massive succes kunne have sagt ja til et af de internationale selskaber, som stod i kø. Men den slags gider bandet ikke. De vil hellere lave musik på deres egne præmisser.
Derudover har vi selvfølgelig også talt med stærke aktuelle navne som Magnetic Man, Antony and the Johnsons, Lykke Li, Avey Tare, Maximum Balloon, Oh Land, Small Black, Lucy Love, Diamond Rings og Salem.
Se preview og køb magasinet HER.
Medlemmer af Soundvenue Friends får magasinet, musik og koncerter hver måned. Det hele for kun 50 kr./måned. Se hvordan HER.