Talib Kweli varsler kold regn

Når nytårstømmermændene har lagt sig, og lysten til atter at fyre op under et monster af en fest er tilstede, så kan det passende ske til det album ‘Gutter Rainbows’ fra den rutinerede Brooklyn-MC Talib Kweli, der er ude den 24. januar. Allerede nu kan man dog få sig en lille forsmag i form af nummeret ‘Cold Rain’, der er singleforløber til albummet.

‘Gutter Rainbows’ bliver Kwelis sjette soloudgivelse og følger således op på det næsten fire år gamle ‘Eardrum, der i sin tid imponerede vores anmelder. Siden da har rapperen blandt andet brugt en del tid på at hænge ud og lege musikalsk med hiphop-mastodonterne Jay-Z og Kanye West. Blandt andet har Talib Kweli taget del i Wests gavmilde G.O.O.D. Fridays-projekt, men nu er han så atter klar til at give den gas på egen hånd.

Det kommende album bliver udsendt på Kwelis eget pladeselskab Talibra og vil ifølge det medfølgende pressemateriale kun udkomme digitalt i USA, mens resten af verden også får muligheden for at få sig et skud Talib Kweli på de fysiske formater.

Lyt til ‘Cold Rain’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af