Dinosaur Jr.-frontmand er i gavehumør

Hvem ville du vælge, hvis du havde valget mellem din gløgg-snaldrede onkel eller indierockens guitarhelt J Mascis som julemand? Skulle du være i tvivl, så har Mascis allerede vundet på gavefronten, for den langhårede Dinosaur Jr.-frontmand har nemlig i dag smidt en lille gave i sokken i form af førstesinglen ‘Not Enough’, som du kan downloade forneden.

Og man må sande, at Mascis talte sandt, da han i starten af november proklamerede, at den elektriske guitar er blevet sendt i skammekrogen og distortionpedalerne lagt på is, når hans fjerde soloalbum ‘Several Shades of Why’ udkommer på Sub Pop den 14. marts. ‘Not Enough’ viser nemlig en helt anden side af den normalt støjende guitarist og kan vel nærmest betegnes som akustisk wellness for øregangene.

Lyt til ‘Not Enough’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af