James Blake og The Streets dyster på Soundvenue High 5

James Blakes gåsehudsfremkaldende cover af Feists ‘Limit to Your Heart’ har fået den alternative dubstep-musikers navn på alle læber. Nu gør singlen sin entré i contenderfeltet på Soundvenue High 5, hvor den skal dyste mod en noget mere højrystet fætter, nemlig The Streets dramatiske ‘Going Through Hell’ der her kan høres i en spritny Dot Rotten-remixversion.

Men de to englændere jo ikke alene om at bejle til listen og er skarpt efterfulgt af danske Thulebasens buldrende trommer og onde guitarer på bandets førstesingle ‘Raga Gemini’ fra deres kommende albumdebut samt deres rappende landsmænd i Specktors på Skream-mashuppen ‘Nøglen’ fra deres aktuelle gratis-ep. Til sidst står det tidligere Breakin’ Sound-navn Craft Spell og puster resten af feltet i nakken med deres behagelige shoegazerpop på ‘Part Talk’.

Førstepladsen går fortsat til I Got You on Tape, som er efterfølges af Sleep Party People, mens Fallulah beholder sin tredjeplads fra sidste uge. På fjerdepladsen finder vi Eims Icks nye projekt Taragana Pyjarama, der sammen med  I Am Noxious på en sidsteplads er røget ind på listen fra sidste uges contenderfelt.

Hør alle numrene og stem HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af