Det er over tre år siden, at Feist strøg ind på hitlisterne med sit seneste album ‘The Reminder’, så skulle du have glemt, hvordan den canadiske sangfugl slår sine triller, så har du en god anledning til at få genopfrisket hukommelsen. For nu kan du høre hende give to nedskrabede og glasklare liveversioner af ‘My Moon My Man’ og ‘Strangers’ samt to klaverversioner af ‘Sea Lion Woman’ og ‘1234’ spillet af hendes faste samarbejdspartner Chilly Gonzales, der også vil være at finde på Feists endnu unavngivne opfølger.
De fire numre, som du kan høre via linket forneden, stammer fra en 13 numre lang bonus-cd, der følger med dvd-udgaven af Feists dokumentar ‘Look at What the Light Did Now’, der blev vist under dette års CPH:DOX, og som udover Feists eksperimenterende livekoncerter handler om tilblivelsen af ‘The Reminder’. Den samlede pakke er ude i dag.
Lyt til Feists fire bonustracks HER.
Trackliste til ‘Look at What the Light Did Now’ (bonus-cd):
1. Look at What the Light Did Now (solo)
2. Limit to Your Love
3. When I Was a Young Girl
4. My Moon My Man
5. Secret Heart
6. Strangers
7. So Sorry
8. Where Can I Go Without You?
9. Intuition (Chilly Gonzales)
10. The Water, (Chilly Gonzales)
11. Sea Lion Woman (Chilly Gonzales)
12. 1234
13. Look at What the Light Did Now (feat. Little Wings)