Opsamling 2010: Shout Wellington Air Force

Games ‘That We Can Play EP’
Henrik: »Games er Daniel Lopatin (Oneohtrix Point Never) og Joel Ford (Tigercity), som tidligere blandt andet har udgivet de helt fantastiske mixtapes ‘Heaven Can Wait Vol. I, II & III’. ‘That We Can Play EP’ er en lang glidende kamerapanorering hen over et kæmpemæssigt hav ud mod horisonten og en solnedgang, der oplyser skummet fra bølger, der brydes mod klippeformationer. Alle seks numre på ep’en føles som én kontinuerlig bevægelse. Lyden af soundtracket til den film du ville ønske, du havde set. Man kan både stene ud og danse til Games«.

Emeralds ‘Does It Look Like I’m Here?’
Emil: »Emeralds seneste plade er lyden af kosmiske bevægelser: Krystalliseringen af de interplanetariske kæders langsomme vending. Ligeså meget som jeg elsker deres tidligere og vildere ting (eksempelvis ‘Solar Bridge’ eller ‘What Happened’), ligeså meget omfavner jeg det nye sigte mod uendeligheden. Her aftegnes punktets puls mod galaksens mineralhvælving. Her hvirvler solvindens plasmapartikler i den evige meteorregn. Her risler de tonale anstrøg som en sart sitren i stjernestøvets flor«.

How To Dress Well ‘Love Remains’
Bastian: »Hver gang jeg drikker øl med Christian, sætter han How to Dress Well på. Jeg har med tiden lært, at man altid skal tage Christians anbefalinger seriøst, og dette er ingen undtagelse. ‘Love Remains’ er en 11-årig dreng i en bil på vej igennem Europa imod Olivenvejen (VIA OLIVETO!) og det lille hus i Podenzanas bjerge. R’n’b-ballader kørt igennem en gigantisk erindringsmaskine der forvrænger alting og får det til at svulme op (overstyre). Et støjende og smukt hjem hvor kroppen også kan bo på en veranda, hvor lyset hverken tilhører dagen eller natten«.