I slutningen af sidste år afslørede Gossip-sangeren Beth Ditto, at hun havde en solo-ep indspillet i samarbejde med Simian Mobile Disco klar i affyringsrampen, uden dog at sætte en præcis releasedato på. Endnu er udgivelsen, der blot bærer hendes navn, ikke udkommet herhjemme, men hvad gør det, når du nu eksklusivt kan lytte til de fire nye numre her på siden.
Ved første gennemlytning kan man konstatere, at Beth Ditto er hoppet i festklæderne og på de nye numre springer ud som popstjerne in spe, godt bakket op af Simian Mobile Discos solide beats. Men mere vil vi ikke sige: Bedøm selv resultatet nedenfor.
Lyt til hele ep’en:
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.