Factory Floor til Pop Revo

Når man hedder Roskilde Festival, skal man komme op med et nyt navn hver uge, men hedder man Pop Revo, må man godt tage sig lidt længere tid tid. I sidste måned blev Deerhoof offentliggjort, for en uge siden fulgte svenske Paper trop, og nu er den århusianske festival derfor klar med en ny tilføjelse, denne gang i form af de engelske synthpunkere i Factory Floor.

Det tidligere Breakin’ Sound-navn har blot to 7″-singler og en enkel ep bag sig men har på kort tid fået blogverdenen til at slå øjnene op. Til april skulle de være klar med deres debutalbum, som der endnu ikke er mange detaljer om, udover at ingen ringere end New Order- og Joy Division-trommeslageren Stephen Morris har produceret.

Pop Revo løber af stablen den 29.-30. april i år på Voxhall. Udover Factory Floor spiller Owen Pallett, Deerhoof og Thulebasen også på festivalen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af